I de seneste 19 år har jeg været IT-produktionskonsulent/udvikler/supporter. Dyb forståelse af kunders behov og et højt serviceniveau har bl.a. betydet, at der er kunder, som har fulgt mig i mere end 18 år, også i forbindelse med jobskifte.
Mine arbejdsmetoder har sikret indtjening til både kunder, arbejdsgiver og arbejdstager.
Før jeg blev IT-konsulent, arbejdede jeg en årrække i produktionsvirksomheder med mange forskellige arbejds- og ansvarsområder herunder bl.a. som IT-chef og kvalitetschef. Dette har givet mig en stærk baggrund, da jeg på denne måde kender begge sider af ’skrivebordet’.